Fjern skallerne (undtagen halespidsen) på rejerne og skær et lille rids på undersiden af dem og fjern den lille sorte tarmstreng. Sæt rejerne til side og klargør alle ingredienserne til suppen.
Varm grøntsagsbouillon op i en gryde til kogepunktet og rør tom yum-pastaen i. Tilsæt rejer, champignoner, skalotteløg, hvidløg, citrongræs, kaffirlimeblade, galangarod, ingefær, sukker, chili og fishsauce. Lad suppen koge i 5 minutter og tilsæt tomaterne.
Smag til med limesaft, fishsauce, sukker og evt. kokosmælk – hvis du ønsker den afrundet med en blødere cremet smag.
Anret suppen i skåle og drys med friskhakket koriander, revet limeskal, samt chili.
Som et alternativ til at komme chili i retten, kan man blot finthakke en almindelig rød chili og drysse den over til sidst alt efter smag, så kan alle være med.