Den bedste opskrift på en cremet hvidkålssuppe med hvidkål, kartofler, porrer og løg. Den her suppe med hvidløg er toppet med bacon.
INGREDIENSLISTE
Suppe
- 1 stk. løg
- 2 fed hvidløg
- 1 stk. porre
- 300 g. kartoffel
- 500 g. hvidkål
- 1 liter vand
- 1 stk. hønsebouillonterning
- 2,5 dl. madlavningsfløde
- salt/peber
Topping
- 200 g. bacon i tern
- 0,5 bundt frisk persille
FREMGANGSMÅDE
- Skræl kartofler.
- Skær løg, hvidløg, porre, kartoffel og hvidkål i grove tern.
- Opvarm en gryde med smør eller olie. Tilsæt grøntsagerne og lad dem sautere et par minutter.
- Tilsæt vand og smuldret bouillonterning. Lad det simre, indtil grøntsagerne er møre.
- Varm en pande op uden fedtstof.
- Steg bacon på panden.
- Gør en tallerken klar med et stykke køkkenrulle på. Når bacon er færdigstegt, så placeres det på tallerkenen.
- Tag suppen af blusset. Hæld noget af væsken fra i en skål (så kan du nemmere justere tykkelsen).
- Kom det resterende af suppen i en blender med fløde. Blend til en cremet suppe.
- Hæld suppen tilbage i gryden. Smag til med salt og peber. Hvis suppen er for tyk, så tilsæt noget af det væske, som du tog fra.
- Server suppen med finthakket persille og sprød bacon.