Supper

Nem og lækker tomatsuppe med nudler er en skøn hverdagsret, som hjemme hos os er en ret, hvor vi stort set altid har alle ingredienserne på lager til at lave den.

Ingredienser:

  • 2 løg, finthakkede
  • 2 fed hvidløg, finthakkede
  • 1 porre, i tynde ringe
  • 1 tsk sød paprika
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 0,50 tsk karry, medium
  • 3 kartoffel, groftrevet
  • 3 gulerod, groftrevet
  • 3 dåser hakkede tomater
  • 100 g tomatpuré
  • 1 tsk timian, tørret
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • 100 g suppenudler
  • 0,50 dl piskefløde
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk salt
  • sort peber, friskkværnet

Til servering:

  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 1 håndfuld frisk timian

Hvidløgsostebrød:

  • 8 skiver brød
  • 1 fed hvidløg
  • 125 g frisk mozzarella
  • 1 drys frisk timian

Fremgangsmåde:

  1. Varm olie op i en gryde og sauter løg, hvidløg og porrer ved middelvarme, til de er gyldne og klare. Tilsæt paprika, spidskommen og karry og lad det stege med i et par minutter under omrøring.
  2. Tilsæt kartofler og gulerødder og dernæst flåede tomater, tomatpuré, timian og bouillon og lad det simre i 15-20 minutter.
  3. Blend suppen i en kraftig blender, til den er helt cremet og smag til med piskefløde, salt og peber. Kom suppen tilbage i gryden, tilsæt suppenudler og lad dem simre i et par minutter, til de er møre.

Ostebrød:

  1. Læg skiver af frisk mozzarella på brødskiverne og læg dem på en bageplade med bagepapir. Rist dem i en forvarmet ovn ved 200 grader, til osten er smeltet. Drys med friske timianblade.
  2. Kom den varme suppe i dybe tallerkener. Kom en god klat cremefraiche i suppen og drys med friske timianblade. Server de varme ostebrød til suppen.