Sushi bowl eller en sushisalat er en lækker og hurtigere løsning end at rulle makisushi. Hverdagsvenlig og med samme gode smag fra fisk, ris, tang, soya og hvad man ellers kommer i. Sushi bowl kan varieres på mange måder og man kan med fordel lade sig inspirere af fyldet i sine personlige favorit makiruller.
Kog risene efter anvisning på emballagen, gør imens wasabi dip og marinade til risene klar.
Skær laksen i meget tynde skiver, mens den er frossen.
Hæld kogende vand over edamamebønnerne.
Vend de lune kogte ris med marinaden til ris.
Anret 4 skåle med ris, edamamebønner, agurk, avocado, gulerod, tangsalat og noritang og laks.
Kom en skefuld wasabidip på hver og drys sesamfrø over og server med limebåde og soya til at dryppe over.
Rør dressingen sammen, smag til og lad den trække smag.
Kom avocado, wasabi, mayonnaise, hvidløg, limesaft og skal, samt salt og peber i en minihakker og kør til det er en ensartet wasabi dip. Smag til.