Opskriften herunder skal i højere grad ses som en inspirationliste end en præcis guide, for man kan snildt undlade enkelte dele eller tilføje andre favoritter. Det er nemlig den ideelle ret til at undgå madspild, til restedage og få brugt det man har i forvejen.
Ingredienser
Bønnemos
1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt koriander
2 dåser sorte bønner, drænede og skyllede
1 dl grøntsagsbouillon
1 spsk olivenolie
salt
sort peber, friskkværnet
Salat til mexibowl
2 avocado, i skiver
15 cherrytomater, i både
75 g cheddar ost, groftrevet
1 lime, saften herfra
150 g majs, ristede i smør på en pande
1 rødløg, finthakket
125 g salat, efter eget valg
0,50 agurk, i tern
1 dl cremefraiche 18 %
1 håndfuld frisk koriander
Fremgangsmåde
Bønnemos
Sauter løg og hvidløg i olie i en lille gryde sammen med spidskommen og koriander, til det dufter herligt, og løgene er bløde.
Kom bønner og grøntsagsbouillon i gryden og lad det simre, til bønnerne er gennemvarmede. Tag gryden af varmen og giv det en tur med stavblenderen.
Er der en rest bønnemos tilbage, kan den opbevares i op til 3 dage på køl i et glas med låg.
Anret salaten
Anret alle delene i skåle. Vælg frit dine favoritter på min ingrediensliste og tilføj gerne nye. Det bliver lækrest, når man vælger en god blanding af sprødt og knasende / cremet og saftigt
Det skal gerne ligge på hver sin plads det hele, så det hele ikke bare roder sammen – men tæt som en salat. Drys med lidt friske krydderurter inden servering.