Salater

Broccolisalat med bacon, solsikkekerner og rosiner er en skøn kombination. Den klassiske broccolisalat er dejlig i sig selv, og kan også bruges som lækkert tilbehør til forskellige retter. Hjemmelavet broccolisalat er helt oplagt på en buffet – ligesom den er god i madpakken, hvis der altså er noget tilovers.

Broccolisalat

Sådan gør du

Dressing
  • Rør fraiche med rødvinseddike og sukker. Lad dressingen stå koldt en times tid.
Salat
  • Rist baconen sprød og lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle eller lignende.
  • Bland broccolibuketter, solsikkekerner, rosiner, rødløg og halvdelen af baconen i en skål. Hæld dressingen over og vend rundt.
  • Pynt med resten af baconen og server.
Tip

Hvis du foretrækker broccolibuketterne knap så rå, da kan du overhælde dem med kogende vand og straks efter med iskoldt vand. Lad buketterne dryppe godt af på fx køkkenrulle. Så forbliver broccolien sprød og stadigvæk fint grøn.