Rids skindsiden af kyllingebrysterne med en skarp kniv og drys med salt og peber. Kom smør og olie på en kold pande og læg kyllingebrysterne på panden med skind siden ned. Lad kyllingebrysterne stege langsomt ved middelvarme i 20 minutter på skindsiden. Gør imens dressing, croutoner og salaten klar.
Vend kyllingebrysterne, skru lidt op for varmen og steg dem i cirka 4-5 minutter på den anden side.
Pluk salaten og fordel den på fire tallerkener. Skær kyllingebrysterne i skiver, anret dem på tallerkener og kom til sidst dressing, parmesan og croutoner ovenpå.
Cæsardressing:
Blend ingredienserne til dressingen og smag til med citronsaft, salt og peber.
Croutoner:
Smør brødskiverne med smør på begge sider og rist dem på en pande. Skær i tern