Varm en pande op med smør og sukker og sauter løgringene ved middelvarme til de er klare og bløde. Dryp en smule balsamico over og sæt løgene til side.
Hakkebøffer:
Form kødet til 4 lige store hakkebøffer. Drys dem med salt og peber på. Steg hakkebøfferne i smør i 2 minutter på begge side, på den samme pande som løgene er stegt på. Sæt derefter hakkebøfferne til side.
Saucen:
Kom okseboullion på den samme pande, som har været brugt til løg og bøffer og brug en træpalet til at skrabe al krymlen af panden, så det kan koge ud i saucen. Rør godt rundt, så det fordeler sig godt. Smag saucen til med piskefløde, worchestershiresauce, ketchup, sennep, evt mere peber og jævn den til sidst med saucejævner og kulør efter smag og behag. Kog godt igennem.
Kom bøfferne tilbage på panden i saucen.
Skær burgerbollerne op og smør dem med remoulade og ketchup. Læg rødløg, syltede agurker og rødbede på underbollen, derefter en bøf med brun sauce på samt en portion bløde løg og ristede løg. Overbollen oven på og dryp med ekstra sovs over, hvis du synes.