Fisk

Sprød og saftig Wienerschnitzel er en rigtig klassiker og det smager virkelig forrygende dejligt.

De klassiske Wienerschnitzler laves af kalvekød og serveres ’med dreng’, som er skive citron, toppet med benfri sild, kapers og friskrevet peberrod. Derudover serverer jeg gerne sprøde ovnbagte kartoffelskiver og smørstegte ærter til den klassiske ret.

Det smager så skønt med alt tilbehøret og topping sammen.

Wienerschnitzel

Ingredienser

Wienerschnitzel

  • 4 kalveschnitzel, ca. 150-175 g pr stk
  • 1 dl hvedemel
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • 2 æg, sammenpisket
  • 2 dl rasp
  • 3 spsk olivenolie, til stegning
  • 30 g smør, til stegning

Dreng

  • 1 øko citron, i skiver
  • 1 dåse benfri sild
  • 2 spsk peberrod
  • 2 spsk kapers
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet

Tilbehør

  • 1 kg kartoffel
  • 1 olivenolie
  • 300 g ærter, frosne, optøede
  • 1 spsk smør, til ærterne
  • flagesalt

Fremgangsmåde

  • Ristede kartoffelskiver
    Skær kartoflerne i 1 cm tykke skiver, vend dem i olie og salt og kom dem på en bradepande med bagepapir.
  • Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i 30 minutter.
  • Wienerschnitzel
    Bank kødet fladere med en kagerulle eller kødhammer. De skal gerne være omkring 1/2 cm tykke. Vend dem på begge sider først i en skål med hvedemel blandet med salt og peber. Derefter i en skål med sammenpisket æg og tilsidst i en skål med rasp, salt og peber.
  • Varm en stor pande op med olie, kom en klat smør på og lad det bruse af. Steg en schnitzel i 1-2 minutter på hver side. Lad den hvile på en bagerist sat over et stykke bagepapir. Tør panden af og steg næste schnitzle i frisk smør og olie. Fortsæt til alle wienerschnitzlerne er stegt.
  • Varm de 4 brunede wienerschnitzler nederst i ovnen de sidste 5 min. af kartoflernes bagetid.
  • Ærter
    Lad smør bruse af på en ren pande og lynrist ærterne i ét minut ved høj varme, under omrøring. Drys med salt og friskkværnet peber og server til wienerschnitzlerne mens ærterne er rygende varme.
  • Servering
    Server wienerschnitzel med en citronskive, toppet med sild, kapers og peberrod,  samt kartoffelskiver og smørristede varme ærter.