En nem og lækker pastaret med masser af smag, og en god hverdagsret til hele familien.
Ingredienser
Pandestegt laks
4 stykker laks på ca. 150-175 gram/stk.
smør og olie til stegning
1 citron
salt og friskkværnet peber
Flødesovs
1 spiseskefuld smør til stegning
1 løg finthakket
2 fed hvidløg finthakket
3 spiseskefulde soltørrede tomater i olie, fra glas, hakket
1 deciliter hvidvin
2,5 deciliter fløde
200 gram ærter evt. fra frost, overhældes med kogende vand
citronsaft
salt og friskkværnet peber
1 dusk dild
1 dusk persille
Pasta
400 gram pasta evt. pastarør eller penne
Sådan gør du
Pasta: Kog pasta i letsaltet vand, men så pastaen stadig har lidt bid. Det betyder gerne, at pastaen skal koges lidt kortere tid end angivet på pakken.
Laks: Varm en pande op ved en god varme, og kom smør og olie på. Lad smørret bruse af.
Læg laksestykkerne på panden med skindsiden nedad, og lad dem stege ca. 5-7 minutter. Skru evt. en smule ned for varmen. Dryp laksebøfferne med friskpresset citronsaft, og krydr med salt og friskkværnet peber.
Til sidst vendes laksebøfferne om, og steges et minuts tid på kødsiden. Lægges til side.
Flødesovs til pasta med laks og fløde: Skyl hurtigt panden af, og kom en spiseskefuld smør på. Lad det bruse af.
Sauter så løg og hvidløg et lille minuts tid, og kom soltørrede tomater ved. Jeg bruger soltørrede tomater på glas, og de er allerede hakket. Brug cirka tre spiseskefulde, og lad gerne lidt af olien følge med.
Hæld hvidvin ved, og lad det koge lidt ind. Derefter kommes fløden ved sammen med ærter. Lad flødesovsen creme lidt ind. Smag til med friskpresset citronsaft, salt og friskkværnet peber.