Laksetatar med æble på en bund af cremet avocado smager så dejligt og er en smuk servering til forret året rundt. Perfekt til både påskefrokosten, sommermiddagen og til nytårsaften og meget andet godt.
Det smager simpelthen så lækkert! Krydret og mildt, med cremet laks og avocado i kombination af små sprøde stykker æble og agurk!
Ingredienser
300 g laks, skåret i små tern
100 g koldrøget laks
1 æble, i små tern
2 forårsløg, finthakket
75 g agurk
1 håndfuld kørvel, finthakket
0,50 tsk dijon sennep
2 spsk olivenolie
1 øko citron, fintrevet skal og saften herfra
2 avocado, skåret i tern
salt
sort peber, friskkværnet
Til servering
0,50 håndfuld kørvel
Fremgangsmåde
Vend laks, røget laks, æbletern, forårsløg og agurk sammen i en skål. Rør en marinade sammen af kørvel, sennep, olivenolie, citronsaft, fintrevet citronskal, salt og peber og rør 2/3 af det i skålen med laks og smag godt til.
Vend den anden 1/3 af marinaden med avocadotern.
Sæt en lille portionsring på tallerken til portionsservering og fordel først avocado i ringen. Pres det lidt sammen, så det ligger jævnt og pænt. Fordel laksetatar ovenpå, tag anretterringen af og drys med lidt krydderurter.