Lækre smarties cookies som smagere fantastisk og ser flotte ud med de fine farveprikker i kagerne.
Perfekte til en børnefødselsdag eller bare til at hygge med en dejlig fredag til filmaften. Prøv at knuse dem let og blande dem i en skål med vanilje is eller kom en kugle vaniljeis mellem to cookies som en lækker issandwich.
De er nemme at bage og smager både skønt når de er helt friskbagte og blot akkurat er kølet af og har sat sig, eller dagen efter. Opbevar dem i en lufttæt småkagedåse.
Ingredienser
150 g smør, stuetempereret
100 g sukker
100 g lys muscovadosukker
1 æg
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
0,50 tsk vaniljesukker
50 g mælkechokolade, grofthakket
150 g smarties
Fremgangsmåde
Pisk smør, lys muscovado og sukker sammen og rør derefter æg i.
Vend mel, vaniljesukker, bagepulver og mælkechokolade sammen i en ren skål og rør det i skålen med smør, æg og sukker. Rør halvdelen af smarties i dejen.
Form kugler på størrelse med en lille golfbold og sæt dem på en bageeplade med bagepapir. Tryk dem flade og fordel resten af smarties i alle kagerne og tryk dem lidt ned i dejen.
Sørg for at der er god afstand mellem kagerne, da de flyder lidt ud under bagningen.
Bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i cirka 13-15 minutter. Lad dem køle lidt af på bagepladen, inden de sættes på en bagerist.