En klassisk og uimodståelig lækker lagkage med banan og chokolade. Den er skøn til fødselsdagsfejringer, fester og andre dejlige anledninger hvor man vil servere og nyde en god lagkage.
De lækre lagkagebunde bagt med hasselnøddemel er virkelig lækre til kagen og de søde frugtrige banan, bitre mørke chokolade og søde sprøde daim er et herligt match der smager drøngodt i bananlagkage.
Ingredienser
Lagkagebunde
5 æg
1,50 tsk bagepulver
100 g hvedemel
75 g hasselnødder
125 g sukker
70 g smør
0,50 vaniljestang
1 knivspids salt
Konditorcreme
1 vaniljestang
6 æggeblomme
120 g sukker
30 g majsstivelse
5 dl mælk
2 dl piskefløde
Lagkagefyld
3 dl piskefløde
3 banan, i skiver
150 g mørk chokolade, grofthakket
100 g daim, grofthakket
Fremgangsmåde
Lagkagebunde
Kom hasselnødderne i en forvarmet ovn ved 150 grader varmluft og bag i 15 minutter til hinderne bliver sprøde og sprækker. Kom hasselnødderne i et rent klæde og gnid hinderne af. Kom hasselnødderne i en foodprocessor og kør til det er fintmalet.
Del æggene i æggehvider og æggeblommer i to skåle, vær opmærksom på at der ikke må komme rester af æggeblomme i skålen med æggehvide, da æggehviderne så ikke kan piskes stift. Pisk æggehviderne helt stive i en ren skål.
Flæk vaniljestangen på langs og skrab vaniljen ud. Bland vaniljekornene i sukker og pisk vanilje, sukker og æggeblommer med en håndmikser til luftig æggesnaps. Tilsæt de fintblendede hasselnødder og blødt stuetempereret smør og pisk det hurtigt sammen.
Kom mel, salt og bagepulver i en ren skål og sigt det i skålen med æg. Vend det sammen. Rør forsigtigt et par spiseskefulde æggehvideskum i dejen og fold derefter meget nænsomt resten af den luftige æggehvide i.
Fordel dejen i en smurt springform på omkring 20 cm, og glat den ud med en dejskraber. Bag lagekagebundene i en forvarmet ovn ved 165 grader varmluft i cirka 45-50 minutter. Afkøl kagen helt i springformen. Tag kagen ud og del den i 3 lige tykke lagkagebunde.
Konditorcreme
Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud. Skil vaniljekornene fra hinanden, ved at blande dem med sukker. Rør vaniljesukker, æggeblommer og majsstivelse godt sammen i en gryde. Pisk mælken i og varm langsomt op til kogepunktet under konstant omrøring til det tykner og bliver en lækker tyk vaniljecreme. Hæld vaniljecremen i en skål, læg husholdningsfilm over overfladen og stil i køleskabet til cremen er helt kold
Pisk fløden til en luftig flødeskum og vend den i vaniljecremen til en luftig og lækker konditorcreme
Saml lagkagen
Læg den første lagkagebund på et fad og fordel et godt lag vaniljecreme på bunden. Læg skiver af banan, et drys chokolade og et drys grofthakkede daim. Fortsæt med resten af bundene.
Sørg for at gemme et lag vaniljecreme til at smøre på toppen og drys til sidst med resten af chokoladen og daimstykkerne.
Pisk flødeskum til pynt og kom i en sprøjtepose med stjernetyl og pynt siderne af lagkagen.